________________________________________________________________________________________

6 artikler om Thomas Laub og kirkesangsreformen: Del 4, Laub vender sig til sin egen tid
Læs Del 1  Del 2  Del 3

...og fremhæver Henrik Rungs arbejde for at lære danskerne at synge den rytmiske koral igen.
På denne tid komponeres der på livet løs  ” hvis der falder en ytring om, at den eller den salme kunne trænge til en ny melodi, er der ikke gået 8 dage, før man har 7 nye melodier, den ene mere skøn og rørende end den anden” siger han.. Laub har intet imod romancen – som kunst betragtet –men han er overbevist om, at med kirkesang – med menighedssang – har den intet at gøre. En salmemelodi skal være en ordets tjener, mens romancen i alt for høj grad henleder opmærksomheden på det musikalske – det skønne og gribende. Dette fører let til føleri og selvbetragtning, hvorved salmesangen ganske forfejler sit mål: at være  menighedens fælles lovsang. Laub udtrykker det ret skarpt: ” Til syvende og sidst er den fine kirkeromance og den simple forsamlingsmelodi i grunden to alen af et stykke; de går nemlig begge ud på at behage – den første de dannede, og den sidste den udannede mængde.. Han går så vidt som til at sige, at af disse to ville han nok foretrække forsamlingsmelodien, da det musikalske her ikke i så høj grad gør sig gældende på tekstens bekostning som i den skønne romance.

Vi ser i hvor høj grad det er gudstjenestens tarv, der ligger Laub på sinde, og at hans mål aldrig i første række kan have været dette: blot at bibringe kirken et ædlere og mere historisk korrekt melodirepetoire.
Hvad forlanger Laub da af en melodi for at den skal kunne betegnes som kirkelig? Et par citater skal anføres som svar herpå:
” En melodis kirkelighed afhænger til syvende og sidst af, om den passer til sin tekst, naturligvis under forudsætning af at denne sidste er kirkelig.”
” En kirkekomponist har den opgave at frembringe toner, der kan bære menighedens bekendelse, bønner, tak og lovprisning, IKKE den i toner at give en fremstilling af den smerte eller glæde, der kan fylde den enkelte kristne.”

Om Barnekows melodi til  kom Gud Helligånd, kom brat siger Laub f.eks. at den ganske mangler folkelig enfold.
Endnu et citat: ” Men skal salmesangen være en ægte, helstøbt menighedssang, så skal melodierne være rene, folkelige, usentimentale, uden blødagtighed og uden hensyn til til hvad der behager de nydelsessyge, således som det sømmer sig ved Guds folks forsamlinger.

De må være skikkede til at bære, hvad der bevæger sig i menigheden, og dog ikke gøre forsøg på at skildre disse bevægelser, ikke gøre sig gældende som selvstændig musik for musikkens skyld.”
Han mener, at renselsen af kirkesangen vil kunne ske på følgende måder: ved en bortkastelse af den ufolkelige koral og ved en erstatning af den gennem et rigeligt udvalg af melodier fra reformationstiden, så vidt muligt i de oprindelige rytmer, dernæst ved sigtelse af de nyere melodier, idet man udelukker følelsesmelodier og kunstromancer, om de kan være nok så smukke, og endelig ved en ren kirkelig harmonisering af alle melodierne, både de gamle og de nye med fuldstændig udelukkelse af moderne akkorder, der medfører en sentimental eller dramatisk lidenskabelig karakter.
Til slut i afsnittet om orgelspillets stilling ved gudstjenesten.  ”,,og det  er ved bestræbelserne for at lade sangen være en værdig bærer af ordene, at den rette kunst i kirkemusikken er opkommen; går musikken udenfor denne – sin eneste opgave – bliver den ukirkelig!”

© Ingrid Bach Petersen
____________________________________________________________________________________________________



© Organisternes Nyhedsbrev/ v.Thomas Waagner. Kontakt: Tlf. 87 740001 / 3082 0113 Email: thomas@organist-nyt.dk 
Sitemap