________________________________________________________________________________________

6 artikler om Thomas Laub og kirkesangsreformen: Del 5, I Musik og Kirke bliver tonen en anelse skarpere...
Læs Del 1  Del 2  Del 3  Del 4

I Musik og Kirke bliver tonen en anelse skarpere samtidig med at Laub for
alvor er blevet sig sin danskhed bevidst. Han er nu midt i sin gerning som selvstændig komponist af kirkemelodier – hovedsagelig til Grundtvigtekster – herom senere -.  På tidspunktet for Om Kirkesangens udsendelse var det endnu den tyske kirkesang, der havde  hans største opmærksomhed og dermed omplantningen af de bedste tyske melodier på dansk grund. Således udsender han netop i årene 1888-1902 sine første melodisamlinger, hvis hovedbestanddel jo var tyske melodier i deres gamle skikkelse. Hans egen  kompositionsvirksomhed havde endnu kun skudt sit allerførste spæde skud ” nu vil vi sjunge og være glad ” 1885. Først på den anden side af 1900-tallet skulle han komme til at realisere denne sin anden store opgave: at skænke den danske kirke en ny dansk sang skabt på den gamle grund.
Laub går i Musik og Kirke stærkt ind på det, han kalder ” den grundtvigske salmetone”. Grundtvig blev, som den historisk dannede mand, han var, den, der gav det første stød til fornyelsen af salmesangen herhjemme. Fortrolig som få var han med hele fortidens litteratur – hvad hans mange græske, latinske , tyske og engelske salmeoversættelser eller gendigtninger klart vidner om. Grundtvig knyttede – tekstligt – forbindelsen tilbage til den gamle kirkesang.
Men de, der skulle forsyne dette væld af kostelige salmer med melodier, formåede de at leve sig ind i den gamle sang og skabe toner i dens ånd? Havde de overhovedet forudsætninger derfor? Laub siger her: ” NEJ, og atter nej! Grundtvigs salmeord i deres sammenhæng med det fælleskirkelige er den hårdeste, den klareste dom over melodierne, der ganske mangler denne sammenhæng”.
I en artikel i Højskolebladet udtaler Laub sig om grundtvigianernes sang:
” Når disse krese –lad mig tale rent ud – når de grundtvigske krese har med digtning at gøre, så skælner de; de har lært at gøre forskel  på f. eks. Grundtvigs ord og på knaldromaner, alt er ikke lige godt. Men når de skal synge digte, så skælner de ikke mellem tonerne, alt er snart lige godt. Synges Grundtvigs ” udrundne er de gamle dage ” på den gængse melodi, så har vi netop samlet i et: ånd og knaldroman. Og det er kun et eksempel mellem mange. Selvfølgelig ville det være urimeligt at forlange, at alle melodierne skulle have den samme kraft og dybde som ordene, som Grundtvigs ord, men et kan man forlange, at de skal være båren af forståelse af ånden i ordene, af vilje til at følge den. Og så mærker man i alt for mange tilfælde kun vilje til at følge sin egen og mængdens ringe smag. Grundene til denne sørgelige forskel i værdi mellem ord og toner, er klare nok. Grundtvig var umusikalsk, og hans venner, ikke mindst P. Rørdam, var så ivrige for AT der skulle synges, at de glemte at passe på, HVAD der blev sunget.”
Utroligt er det, siger Laub, at f. eks. mænd som Berggreen og Rung intet havde at sige om melodierne; de vidste begge besked om, hvad der foregik udenfor Danmarks grænser. Berggreen havde læst Winterfeld  ”læst havde de, men intet lært!”
Ved siden af de musikalske studier bliver den vigtigste inspirerende faktor for Laubs egen skabervirksomhed GRUNDTVIGS SALMEDIGTNING. Ikke mindre end 71 af hans egne melodier er da også skrevet til Grundtvigtekster.
Sammen med Grundtvig skulle Laub komme til at skabe en dansk kirkesang. Grundtvig skrev sine tekster udfra sin dybe indleven i oldkirkens og middelalderens digtning, og Laub komponerede sine melodier udfra en lige så stor fortrolighed med fortidens kirkemusik. Dette havde Laub dog næppe kunnet gøre på så genial vis, om han ikke tillige havde været den fine tekstkender, som han var. Flere afsnit i Musik og Kirke vidner om, i hvor høj grad, han havde grundigt kendskab til begge sider af salmens væsen.

© Ingrid Bach Petersen
____________________________________________________________________________________________________



© Organisternes Nyhedsbrev/ v.Thomas Waagner. Kontakt: Tlf. 87 740001 / 3082 0113 Email: thomas@organist-nyt.dk 
Sitemap