|
________________________________________________________________________________________
SALMER I SORG OG GLÆDE
******
Musik: Hans Dal
Tekst:
Marianne Harboe
Nodehæfte
og dobbelt-CD samt korsatser til
udvalgte
salmer kan rekvireres hos Marianne
Harboe
og Hans Dal, Søvej 15, 2930 Klampenborg
tlf:
39 63 12 25
eller
e-mail:
info@harboedal.dk
................................................................................................................................................................................
Guitaristen og
komponisten, Hans Dal, og hans kone, forfatteren og tidligere
seminarielektor,
Marianne Harboe, har begået en smuk CD.
"Skærtorsdag 2005 skrev jeg den første salme. Samme dag
satte min mand musik til. Dagen efter skrev jeg den anden.
Samme dag satte han musik til. Foråret gik. Da det blev sensommer
lå 30 tekster og kompositioner foran. -
Vi kunne se tilbage på et intenst forløb. Et samarbejde i
stille lydhørhed. Åbenhed - undren. Musikken fik teksterne
til at folde sig ud. Musikken sagde det, jeg gerne ville sige - som er
usigeligt. Ordene blev salmer."
Således beskriver Marianne Harboe sit samarbejde med sin mand,
Hans Dal. En heldig konstellation af ægtefæller
har således pludselig foldet sig ud i et smukt samarbejde omkring
tekster og musik. Ialt 30 tekster og melodier
er det således blevet til.
Teksterne handler overordnet set om mennesket i sorg og glæde. Om
menneskets ensomhed og frygt. Om menneskets
tungsind og uro. Om menneskets vrede og hævngerrighed. Om
menneskets barmhjertighed og tilgivelse.
Om menneskets sidste tæppefald og maskerne der faldt. Om
menneskets kampe og sejre. Om Guds tilgivelse
og håbet for mennesker. Om menneskets afmagt og
håbløshed. Om menneskets grådighed og begær.
Om menneskets bøn og kraften fra Gud. Om menneskets forhold til
den mediefyldte hverdag og vores forhærdelse.
Om stilhed og storm. Om menneskets råb og bøn om
hjælp. Om livets tomhed uden Gud. Om menneskets frigørelse
fra det materielle. Om lovprisning af naturen og korsets ånd i
alt som er. Om menneskets ego og nydelsen
og prisen derved. Om dagens og livets cyklus.
Alle disse temaer og mange flere kan man opleve, glædes over,
undres ved, juble højt, befries ved og meget mere
ved at lytte til disse 30 salmer, hvor musik og tekst fletter sig ind i
hinanden i en smuk enhed.
Marianne Harboe benytter et klart billedsprog, som aldrig virker
forslidt. Sproget henvender sig i udsøgt grad
til os nutidsmennesker uden at forfalde til pop - fraser.
Hans Dal har en behagelig, naturlig, musikalsk og køn og
ligefrem måde at synge og foredrage på. Det mærkes
tillige,
at han er uddannet guitarist. Guitarens toner snor sig i sirlige ranker
omkring sangen. Rune Holberg, på bas,
lægger en diskret bund i det hele.
Et meget lækkert cover udgør indpakningen på de 2
CD'er.
Nodehæftet, der følger med er med node- og tekstsats af
Hans Dal. Satserne er udført med melodi og becifring.
Derved åbnes for andre instrumentale besætninger end de
på CD'en anvendte. Desuden er der skrevet metronomtal,
hvilket er en god hjælp. Der findes osse udskrevne
korsatser. Måske er de lettere at spille efter for dem,
som stadig ikke har fået sig lært becifringssystemet.
Fra : "Se Jeg Gør Alting Nyt":
Måske du syn's din dag er nytteløs og helt forspildt.
Du vågner til den nye dag, men væk er glæden,
væk er lysten.
Du prøver, men forgæves, hvor er modet, hvor er
trøsten?
Men der er håb for den nye dag:
Barmhjertige er ordene, du skal i hjertet gemme.
Vær ganske stille, lyt!
Et kærligt budskab gives dig med Jesu klare stemme:
"Se, jeg gør alting nyt".
Har man endnu ikke bestemt sig for julegaven til sin kæreste og
til sin næste, er her et kvalificeret bud.
© Tom
Pedersen www.tom-piano.dk

melbourne
dry cleaners
Counter
____________________________________________________________________________________________________
|